For nu at gøre en lang historie endnu længere ...

Kuglegården på Holmen gennemgår i disse år en omfattende og omhyggelig restaurering med respekt for historien, der begyndte i 1741 med opførelsen af Søarsenalet som kongerigets nye og frygtindgydende flådebase. Men faktisk skal vi en tur tilbage til 1510 for at få hele historien med. En historie, som også involverer et tabt og et vundet slag mod svensken.

Fra Den Danske Atlas, Erich Pontoppidan, 1764.

1510 var året – og datoen var 10. august – hvor den danske flåde officielt blev dannet, da kong Hans udnævnte Henrik Krummedige til øverste søkaptajn og høvedsmand. I løbet af det næste århundrede fik flåden større og større betydning for Danmark, der havde brug for en slagkraftig flåde for at kunne tage kampen op mod de søstærke svenskere, som vi havde nogle uforsonlige nabostridigheder med. Flåden fik base ved havnen tæt på Københavns Slot, hvor Christiansborg nu ligger, og ovre på Bremerholm blev der anlagt skibsværft, smedier, værksteder og anden relateret industri, der gjorde Bremerholm til Danmarks største arbejdsplads i 1600-tallet.

Christianshavn og Holmen bliver født

Efter et grumt nederlag ved Femern Bælt i 1644 måtte Danmark afgive store områder til Sverige, så i 1677 var det tid til revanche, da Niels Juel orkestrerede en ødelæggende sejr over svenskerne. Det stod klart for Christian IV, at Danmark var nødt til at give sin flåde endnu bedre betingelser og faciliteter for at kunne beholde den magt, man havde tilkæmpet sig. Bremerholm var ikke længere tilstrækkelig. Der skulle et nyt værft til. En helt ny flådebase. Christianshavns Vold var lige blevet forlænget som en del af kongens plan om at skabe den nye bydel Christianshavn, og forlængelsen havde efterladt et lavvandet område, som i 1690 blev fyldt op og brugt til at anlægge Nyholm, i dag bare kaldet Holmen. Her skulle Danmarks stolte flåde have base.

Slaget på Reden med Kuglegården i forgrunden. Ukendt kunstner, 1801. Kilde: Orlogsmuseet.

Danmarks største arbejdsplads – igen

Arbejdet gik i gang, men tog først for alvor fart i 1735, da overkrigssekretær Frederik Danneskiold-Samsøe fik til opgave at reorganisere og effektivisere flåden. Han udviklede en helhedsplan for et sammenhængende militæranlæg, som resulterede i etableringen af Christiansholm (senere kendt som Papirøen), Langøen (senere kaldet Frederiksholm), Dokøen (hvor Operahuset er opført), Bodenhoffs Plads (del af Christianshavn) og Arsenaløen, hvor Søarsenalet skulle ligge. Udvidelsen medførte stor aktivitet. Nyholm overtog Bremerholms status som Danmarks største arbejdsplads. Søetaten fremstillede selv de fleste varer til proviant og vedligeholdelse, men visse produkter og tjenester blev købt ude i byen – eksempelvis byggeri.

Et symbol på kongens magt

Idéen om Arsenaløen blev forelagt i 1738 af Holmens chef, Ulrik Suhm, der havde et ønske om at adskille hæren og flåden, som hidtil havde delt tøjhus på Slotsholmen. Søarsenalet skulle opføres ud mod vandet og gøre det tydeligt for enhver, at den danske flåde var en imposant størrelse. På arkitekt Philip de Langes første tegninger fra 1741 sås to hovedfløje i to etager, hvor den nederste var grundmuret og den øverste udført i bindingsværk, sandsynligvis ud fra et økonomisk hensyn, for det var langt billigere at bygge i bindingsværk. Byggeriet blev påbegyndt i 1741, men bremset året efter, da fundamenterne stod klar. Beskeden til arkitekten var lige så klar: Der skal ikke spares på signalværdien! Søetatens bygninger skulle udstråle kongemagtens styrke, så Philip de Lange blev bedt om at give dem noget mere pondus. På de reviderede tegninger var bygningerne således opført helt i mursten og uden bindingsværk, og murerarbejdet begyndte 9. maj 1742.

En monumental lagerbygning

Datidens tydelige hierarkier gjaldt også for bygninger. Slotte og palæer blev rigt udsmykket, mens praktiske bygninger skulle opføres i en enkel og afdæmpet stil, som ikke gjorde noget væsen af sig. Søarsenalet var først og fremmest en lagerbygning, men den steg i rang på grund af sin særdeles synlige beliggenhed og status som opbevaringssted for flådens kanoner og andet vigtigt materiel. Derfor kunne det forsvares at opføre så monumental en bygning til formålet. De to hovedfløje var færdige i 1743, og allerede året efter fremlagde Danneskiold-Samsøe planer om at udvide med to sidefløje, men han faldt i unåde hos kongen, så planerne blev skrinlagt. Philip de Lange tegnede et forslag, men fløjene blev først opført i 1770-71, fem år efter arkitektens død.

Philip de Langes tegning fra 1763. De stiplede omrids (A) viser hans tiltænkte placering af sidefløjene midt for hovedfløjene. Efter arkitektens død blev planen ændret og sidefløjene rykket længere ud mod siderne – med et væsentligt større gårdrum (selve Kuglegården) som resultat.

Navnet Kuglegården

Med sidefløjenes tilkomst blev der dannet et rektangulært gårdrum, som blev brugt til opbevaring af kanonkugler, deraf navnet Kuglegården, som med tiden er blevet en fællesbetegnelse for hele Søarsenalet. Mens flådens kanonkugler sirligt blev stablet i gården, var der lige så meget styr på sagerne indenfor. Bygningerne var tegnet og indrettet med det primære formål at bidrage til en effektiv flåde, og tankerne fra dengang holder stadig. For eksempel kan man i dag ikke undgå at bemærke de brede og lave trappetrin til øverste etage, hvor hvert skib havde sit eget pakkammer. De særlige trapper var bygget til at gøre det lettere for flådens mænd at bære det tunge skyts og andet gods derop.

Kuglegården, 2019.

Én ejer siden 1742

Kuglegården har været i Forsvarets besiddelse uafbrudt indtil 2017, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden efter en offentlig budrunde. Ofte betyder "én ejer", at der er blevet passet godt på alt, og at det meste er i original stand. Det var dog ikke just tilfældet med Kuglegården, hvor der gennem årene er sket en lang række til- og ombygninger både ude og inde. Byggeselskab Mogens de Linde startede derfor med at få udført en dybdegående bygningshistorisk redegørelse, som skulle – og skal – danne grundlag for en respektfuld restaurering af de kultur-, militær- og industrihistoriske bygninger på Holmen. 

"Mit hjerte ligger i gamle bygninger," siger Mogens de Linde. "Kuglegården var ét af landets mest lukkede områder på grund af Forsvaret og efterretningstjenesten, og nu åbnes det for offentligheden. Jeg håber, københavnerne vil værdsætte de nye byrum. Vores klare ambition er at forstærke området og at lade historien i bygningerne komme til sin ret," udtaler bygmesteren og oplyser, at det store arbejde med at bringe Kuglegården tilbage til fordums styrke og værdighed vil fortsætte flere år endnu.

Søndre sidefløj under restaurering, 2019.

Nordre sidefløj efter restaurering, 2019. Hovedkontor for Louis Poulsen.